Medie Salg & Service Krop & Stil Sosu Vandrerhjemmet Køkken Naturskoler Håndværker Pædagog
  

Om NVpro



Nordvestsjællands Produktionsskoles pædagogiske profil - til toppen

SvP skal være kendt for at tilbyde eleverne et trygt og udviklende læringsmiljø, hvor der tages udstrakt hensyn til individuelle behov og ønsker. Det vil sige, at skolen tager det alvorligt, når der tales om at tage udgangspunkt i den enkelte elevs resurser. Det er vigtigt for skolen, at eleven hurtigt får en opfattelse af, at "der er brug for mig" - at han/hun gør en forskel.

Skolens overordnede pædagogiske redskab er produktion, hvorfor hovedparten af al læring på skolen udspringer af det praktiske arbejde. Praksisfællesskabet på linierne skaber lyst og interesse for udvikling af både sociale, faglige og teoretiske kompetencer. 

Et forløb på en produktionsskole er et vejledningsforløb hen imod videre uddannelse eller job. Målet er derfor at fremme elevens selvsikkerhed og nysgerrighed, og opøve elevens generelle valgkompetencer.

SvP pædagogiske profil kan beskrives ud fra følgende punkter:
Nordvestsjællands Produktionsskoles særlige pædagogiske profil, der differentierer den fra andre tilsvarende skoler, skabes gennem udvikling af liniespecifikke profiler med udgangspunkt i skolens overordnede værdigrundlag. 
Skolen opererer med en bred vifte af tilbud til eleverne, der dækker en lang række fagområder. Formålet er at give eleven mulighed for at handle sig frem til erkendelse af styrker/svagheder, interesseområder osv.
Skolen tilbyder teoretisk undervisning i tilknytning til det praktiske arbejde. Undervisningen tager udgangspunkt i liniens specifikke fagområde, og omfatter både generel overordnet teori, og teori der er særligt knyttet til de enkelte produktioner.
Skolen tilbyder almen undervisning i dansk, regning/matematik, IT og samfundsfag. Den almene undervisning forsøges i videst mulig omfang koblet op på elevens daglige arbejde. 
Nordvestsjællands Produktionsskole lægger i særlig grad vægt på at udvikle de sociale- og personlige kompetencer, og undervisningen tilrettelægges derefter.
Skolen har et stort, moderne og veletableret IT-netværk og supportsystem. IT-anvendelsen skal understøtte den faglige og pædagogiske udvikling af under-visningen, der bredt sigter på at opøve elevernes kompetencer til at kunne begå sig som studerende, på arbejdsmarkedet og som borgere i fremtidens samfund. 

Hovedvægten lægges derfor på dokumentation, kommunikation og information. Der er således adgang til IT-udstyr på alle skolens linier og fælles undervisningslokaler - med opkobling til Internettet.

Skolens har et elevråd hvor eleverne løbende bliver udfordret ift. de generelle demokratiske "spilleregler". Her giver skolen eleverne medindflydelse på såvel undervisningens indhold og form, som for skolens udvikling generelt. Det er vigtigt for skolen hele tiden at gøre eleverne bevidste om værdien af dialog og refleksion. 

Begrebet almendannelse er et andet fokuspunkt, som skolen er meget opmærksom på. 
Skolen foretager systematisk vejledning og evaluering af alle elever på baggrund af forløbsplaner udarbejdet i fællesskab mellem eleven og skolens vejleder/lærer. 
Elevens arbejde, proces, refleksion, evaluering og faktiske opnåede resultater dokumenteres i logbøger og spørgeskemaer, og opbevares i elektronisk form.
Der er skolens overordnede pædagogiske mission, at den enkelte elev, gennem de tilbud skolen giver, bliver styrket i sine evner til at vælge retning i sit videre liv. At opholdet har givet den enkelte værktøjer til at se muligheder frem for begrænsninger, og ikke mindst 
at være blevet et gladere menneske med tro og mod på fremtiden! 

Medarbejderprofil - til toppen

Nordvestsjællands Produktionsskoles medarbejderprofil afspejler, at skolens arbejdsområder kræver supplerende færdigheder, og alle vores lærere har derfor både praktisk erfaring og teoretisk uddannelse.

Skolen er bevidst om det vigtige i at råde over en "broget" medarbejderskare rent uddannelses- og aldersmæssigt, idet det giver den enkelte elev optimale betingelser for udvikling.

Der er således tale om håndværkere, andre faguddannede og akademikere - alle med pædagogisk erfaring og/eller uddannelse.

Nordvestsjællands Produktionsskole tror på og forventer at medarbejderne:
er ligeværdige, og at alle behandles med værdighed og respekt.
ønsker at forstå og udvikle deres muligheder optimalt - både menneskeligt og fagligt.
er villige til at påtage sig et ansvar.
ønsker at arbejde for og opfatte sig selv som en vigtig del af helheden.

Nordvestsjællands Produktionsskoles ledelse og medarbejdere har i forbindelse med fokus på det psykiske arbejdsmiljø defineret følgende, som vi mener er vigtige i forhold til begrebet arbejdsglæde:


at have indflydelse på og kontrol over egen arbejdssituation.
at have en følelse af, at arbejdsindsatsen bliver værdsat og opleves som meningsfuld.
at der er tilstrækkelige høje og alsidige individuelle krav, der opleves som fagligt og personligt udfordrende.
at der er god kontakt og samvær med ledelse og øvrige kolleger.

Miljøprofil - til toppen

Det er Nordvestsjællands Produktionsskoles miljøpolitiske vision, at skolens drift skal tilpasses således, at den tager størst mulig hensyn til miljøet. 

Dette søger vi bl.a. at opnå gennem udarbejdelse af et miljøstyringssystem - kaldet "Energi- og miljøledelse" - der medfører en række rutiner til at sikre, at disse miljøbevarende tiltag rent faktisk opretholdes og overholdes. 

I miljøstyringssystemet indgår der en kontinuerlig udvikling og evaluering af de tiltag der vil foregå på skolen. Det er i høj grad eleverne der står for rutinerne, der bliver udarbejdet på stedet. Dermed skabes den spredningseffekt vi gerne ser, fordi eleverne tager den viden de får på miljøområdet med på deres videre færd - i hjemmene, på uddannelserne, i foreningerne, på deres kommende arbejdspladser osv. 

Miljø og energiledelsessystemet vil også blive indarbejdet på Hjembæk Vandrerhjem, efter de samme principper som på resten af skolen, hvilket også betyder at Vandrerhjemmet kan få tildelt det eftertragtede kvalitetsstempel - "Den Grønne Nøgle". Vi er godt i gang. Allerede på nuværende tidspunkt er SvP kommet langt i miljøarbejdet. 
Andelen af økologiske varer i skolens kantine er på nuværende tidspunkt over 50%, og der er skolens intention at fortsætte med at øge andelen yderligere fremover.
Skolen har netop installeret vandbesparende toiletter og udskiftet pakninger for at undgå et unødigt vandforbrug.
Alle pærer på skolen og på Vandrerhjemmet er løbende blevet udskiftet med energispare-pærer.
Det viser sig også, at energiforbruget på SvP ligger meget lavt i forhold til bygningernes størrelse og antallet af mennesker i huset. Vi har allerede gjort meget, men vi både vil og kan vi gøre det bedre! 

Vi har også visioner for fremtiden!
Vi vil arbejde hen imod i stigende grad at anvende vedvarende energi. At få installeret anlæg, som gør det muligt at udnytte solens energi som supplement til den naturgas og den elektricitet vi anvender nu.
Anvendelse af 100 % økologiske fødevarer i skolens køkken. 
Alle elever deltager i arbejdet med Miljø- og energistyring, og kan både dokumentere viden og praktisk erfaring indenfor området.

Udslusningsstrategi - til toppen

Nordvestsjællands Produktionsskole har det mål, at der er positiv udslusning for 70 % af eleverne. Positiv udslusning betyder, at de går i gang med uddannelse, arbejde eller andet for den enkelte relevant aktivitet.

Under hensyntagen til de unges interesser og forudsætninger satses der primært på kompetencegivende uddannelse og dernæst på job og andre relevante aktiviteter.

For at opnå bedst mulig udslusning for den unge, afdækkes gennem vejledningssamtale, den unges kompetencer, såvel fagligt som socialt og personligt. Endvidere afdækkes uddannelses/erhvervsønsker, men en del af elevgruppen vil ikke på starttidspunktet have et afklaret svar på dette. 

Med udgangspunkt i ovennævnte afdækning vil linieleder og vejleder arbejde med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, mål og forudsætninger. 

Gennem såvel vejledningssamtaler som værkstedsaktiviteter vil den unge blive opkvalificeret og hele tiden blive gjort bevidst om egne færdigheder og mål for deres personlige og faglige udvikling. Som arbejdsredskab anvendes forløbsplanen og logbøger- 

I udslusningsstrategien indgår endvidere praktikforløb og ekstern undervisning samt relevant eksternt samarbejde. 

Eksterne samarbejdspartnere er: 
Andre ungdomsuddannelsesinstitutioner 
Ungdommens uddannelsesvejledning (UU-centeret i Holbæk) 
Erhvervslivet 
Socialforvaltningen i relevant kommune 

Nordvestsjællands Produktionsskole - Hovedgaden 7 - 4520 Svinninge - Tlf: 59216666 - Email: admin@svp.dk

 

(BILLEDE KOMMER!)


Kapitel 3

Deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde
§ 4. Elever, studerende og andre deltagere har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne i § 1. Uddannelsesstedets ledelse kan tillade, at elever og studerende m.fl. tillægges mere vidtgående indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø.
Stk. 2. Eleverne m.fl. kan vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe, der er dannet på uddannelsesstedet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet.
Stk. 3. Eleverne m.fl. varetager selv valget og opstillingen af repræsentanter. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og kan fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanterne kan udpeges af elevrådet eller de studerendes råd, hvor sådanne findes.
§ 5. Undervisningsmiljørepræsentanterne deltager i uddannelsesstedets sikkerheds- og sundhedsarbejde, når der behandles forhold af betydning for elevers og studerendes undervisningsmiljø. 

Kapitel 4

Undervisningsmiljøvurdering
§ 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet.
Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede.
Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.
§ 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:
1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø,
2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer,
3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og
4) forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. august 2001.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 14. marts 2001
Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Margrethe Vestager

Mission - til toppen

Nordvestsjællands Produktionsskole tilbyder praktisk orienterede vejledningsforløb for unge under 25 år, der endnu ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Nordvestsjællands Produktionsskoles kernekompetencer er:
at udvikle almene, personlige og erhvervsmæssige kompetencer hos elever og øvrige deltagere på skolen.
at fremme elevers og andre deltageres

almene dannelse, personlige og sociale udvikling med udgangspunkt i skolens praktiske udfordringer.
at udvikle elevernes valgkompetencer ved hjælp af rammer, hvori der skabes rum for at den enkelte selv kan handle sig frem til en erkendelse af, hvad der er det rigtige valg ift. fremtidig uddannelse eller job. 

Nordvestsjællands Produktionsskole er en lokalt forankret skole, der geografisk dækker 4 kommuner i Nordvestsjælland. Skolens mål er at styrke elevernes muligheder for at agere i et samfund i hastig forandring, hvor kravene til omstilling, udvikling og stadig større viden hele tiden skærpes.

Vision - til toppen

Nordvestsjællands Produktionsskole er i fremtiden de lokale unges foretrukne valg, når det gælder vejledning hen imod uddannelse eller job. Skolen skal være den bedste blandt sammenlignelige uddannelsesinstitutioner i lokalområdet ved at have skabt et miljø, der fremmer læring og udvikling gennem gode fysiske rammer og kompetente, engagerede, ansvarlige samt tilfredse medarbejdere. 

Nordvestsjællands Produktionsskoles værdigrundlag - til toppen

Nordvestsjællands Produktionsskole er et dynamisk uddannelsestilbud til unge i Nordvestsjælland, der ønsker afklaring i forhold til deres fremtidige liv, uddannelse og job. Skolen skal som udgangspunkt give de unge tro på sig selv gennem fællesskab og social og faglig udvikling. Som skole i et lokalområde, har vi en særlig forpligtelse til at udbrede kendskabet til det lokale erhvervsliv, uddannelsestilbud og det generelle samfundsmæssige fællesskab. 

Nordvestsjællands Produktionsskole er et tilbud, der gør fællesskabet til virkelighed ved at tilbyde rum for fagligt og socialt udvikling af kompetencer, der giver de unge oplevelse af selvværd og glæde ved personlig udvikling. Skolen ser det som sin opgave, at give eleverne værktøjer til at se de vigtige samfundsværdier der ligger i, at kunne agere i faglige og sociale sammenhænge. 

Nordvestsjællands Produktionsskole skal kendetegnes ved, at den møder brugerne og omgivelserne med tillid, dialog, engagement og respekt for forskellighed. Praksisfællesskabet på skolens linier danner udgangspunkt for al læring og udvikling, og skolen skal derfor være bevidst om mangfoldigheden og kvaliteten i sine tilbud. Skolen skal som arbejdsplads være kendetegnet ved et udfordrende og spændende arbejdsmiljø, hvor ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes, og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv.

Generel profil - til toppen

Produktionsskolen er en skoleform under Undervisningsministeriet. Som alle andre danske produktionsskoler er Nordvestsjællands Produktionsskole en selvejende institution, der primært er finansieret af tilskud fra staten, samt af et mindre tilskud fra en eller flere kommuner. Tilskuddet gives gennem taxametersystemet, der indebærer, at pengene følger den uddannelsessøgende. 

Skolerne optager unge mellem 15 og 25 år. Betingelserne for optagelse er, at man har opfyldt sin skolepligt, men at man ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Det betyder, at skolen både har deltagere der kommer direkte fra folkeskolen, og deltagere der har stiftet bekendtskab med uddannelsesinstitutioner og/eller arbejde. 

Som navnet antyder, bliver der i undervisningen lagt stor vægt på håndens arbejde, men der undervises også i almene fag som dansk, regning og samfundsfag. Produktionsskolerne producerer varer til videresalg. 

Målet er, at unge modnes og motiveres til at gå i gang med en egentlig uddannelse eller til at få et ordinært job.

Foruden kendskab til skolens værkstedsarbejde, er der mulighed for i op til - uger pr. halvår at deltage i praktik på private eller offentlige arbejdspladser. Da mange er i tvivl om uddannelses- eller erhvervsvalg, kan en praktikperiode være med til at afklare elevernes ønsker og forudsætninger.

Der er ca. 100 produktionsskoler i Danmark. Afhængigt af skolens beliggenhed og dermed den omgivende egns erhvervsstruktur er der forskellige værkstedsfag. Skolens ledelse har en stor grad af frihed til at disponere og tilrettelægge de tilbud, som den finder optimale for skolens deltagere. Skolen opererer med et elevtal på mellem 50 og 70. Derudover har skolen deltagere som ikke er indskrevet som elever, men som følger forskellige forløb på skolen i forbindelse med kursusvirksomhed, aktivering eller individuelt tilrettelagt uddannelse eller kurser. Der betyder, at det samlede deltager-antal ligger på ca. 100. 

Skolens bestyrelse består af 9 medlemmer, med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, lokale foreninger, den tilskudsgivende kommune og skolens medarbejdere. Bestyrelsen ansætter skolens forstander, og godkender bl.a. virksomhedsplanen og de årlige budgetter.

Den faglige profil - til toppen

Skolens faglige profil besluttes af skolens bestyrelse. På Nordvestsjællands Produktionsskole har bestyrelsen således besluttet, at skolens liniestruktur (værksteder) skal være i tråd med både egnens erhvervsstruktur og de uddannelsestilbud der er umiddelbart aktuelle for skolens elever. 

På vores skole har vi derfor valgt følgende linier, der frit kan vælges imellem:
Medie-linien, der arbejder indenfor webdesign (bl.a. den hjemmeside du nu kigger på) og vedligeholdelse og redigering af hjemmesider. Der arbejdes med grafiske produktioner, såsom plakater, pjecer og brochurer, visitkort osv. (farvetryk) , og endeligt med vedligeholdelse af computere og netværk. Der er derudover mulighed for at stifte bekendtskab med video.
SOSO/krea-linien, der introducerer til social- og sundhedsuddannelserne. Der bliver undervist i social- og sundhedsfag, som bakkes op af løbende praktik i hjemmeplejen i de omkringliggende kommuner, som skolen har indgået aftaler med. Som den daglige basis, arbejdes der med kreativt arbejde (tekstiler, farvelære, personlig stil mv.), ligesom der undervises i kasse- og kundebetjening, idet linien driver forretning. 
Service-linien, der arbejder indenfor 2 hovedområder. Det ene er kantinedrift og catering, hvor vi producerer mad til ca. 100 personer hver dag, ligesom vi leverer meget mad "ud af huset". Det andet hovedområde er vandrerhjemsdrift. Skolen driver Hjembæk Vandrerhjem, der har 65 sengepladser, og som i vid udstrækning anvendes til kursus- og konferenceformål. Her undervises også i kasse- og kundebetjening, dels i Vandrerhjemmets butik, dels i skolens kantine.
Håndværker-linien, der indeholder følgende hovedområder; tømrer/snedker, metal, entreprenør, samt grønne områder. På linien vil man stifte bekendtskab med arbejde indenfor stort set alle håndværksfag, idet skolen, udover et stor sortiment af egenprodukter, også fungerer som underleverandør for en række private virksomheder. Derudover står linien for alt vedligeholdelses- og ombygningsarbejde på både skolen og Vandrerhjemmet. 

Skolen tilbyder også almen undervisning i fagene:
matematik - der tilbydes alle 2-3 timer pr. uge. Undervisningen tilrettelægges individuelt i forhold til den enkeltes behov og ønsker, og foregår oftest på hold. 
dansk - for enkelte elever vil der være mulighed for hjælp til læse- stavetræning.

Nordvestsjællands Produktionsskole
Elevdemokrati og undervisningsmiljø... - Lov om elvers og studerendes undervisningsmiljø... - Mission... og  Vision...-  Værdigrundlag... -  General profil.... -  Faglig profil... -  Pædagogisk profil... - Medarbejder profil... -  Miljø profil...  Udslusningsstrategi... - Udslusningsstatistik...

En anderledes skole lige ved Svinninge station. 

Vi er en Produktionsskole, med en anderledes skoleform. Anderledes end den du er vant til fra folkeskolen eller ungdomsuddannelserne.

På en produktionsskole kan du få mulighed for at afprøve forskellige fagområder, tænke over, hvad du vil med din fremtid og blive dygtigere på de områder, som du skal bruge i din fremtidige uddannelse.

Kernen i produktionsskolen er den specielle pædagogik, der bygger på ideen om at forene praktisk arbejde og teoretisk undervisning.

Undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske arbejde på værkstederne. Det kan være traditionelle værkstedsfag som træ, metal, køkken/kantine og tekstil - eller det kan være nye fagområder som video, multimedie, teater, bioteknologi, økologisk gartneri og landbrug, landskabspleje m.v.

Fælles for alle værksteder er, at de producerede "varer" skal sælges, hvad enten der er tale om en teaterforestilling eller om en havegrill, og derfor skal kvaliteten være i top. Det bliver den, fordi du modtager undervisning af en faglærer, som selv er uddannet indenfor det fagområde, du beskæftiger dig med.

Har du "huller" fra din tidligere skolegang har du også mulighed for at blive bedre i forskellige boglige fag. Den teoretiske undervisning foregår i tæt tilknytning til værkstedsundervisningen, men der tilbydes også almene fag som dansk, matematik og EDB. 

Under et produktionsskoleophold har du desuden mulighed for at deltage i anden undervisning, f.eks. prøveforberedende 9. - 10. klasse og HF-fag, i op til 12 timer om ugen. Også kurser på AMU eller andre uddannelsesinstitutioner kan tilbydes som dele af den enkelte elevs uddannelsesplan.

Der er også mulighed for at deltage i korte praktikker i private virksomheder eller offentlige institutioner. 

Elevdemokrati og undervisningsmiljø - til toppen

Elevdemokrati
For at medvirke til, og samarbejde om, et godt undervisningsmiljø i bred forstand, er det vigtigt at alle støtter op om det af skolen etablerede elevdemokrati.

Elevindflydelsen sikres gennem dels elevrådet, og dels gennem sikkerhedsudvalget.

Elevrådet sammensættes af en repræsentant for hver værksteds-linie. Da skolen opererer med løbende ind- og udslusning af elever, sørger linierne for hele tiden at være opmærksom på deres repræsentation i elevrådet. 

Linierne vælger deres repræsen-tant blandt alle liniens elever uanset anciennitet. 

Elevrådet vælger en formand og en repræsentant til sikkerheds-udvalget. Sekretariatsfunktionen varetages af en af skolens ansatte, der samtidig fungerer som tov-holder og støtteperson, og deltager i elevrådets møder.

Elevrådet afholder møde første mandag i hver måned fra kl. 12.30.

Til hver møde udarbejdes en dagsorden, der kan bestå at emner fra værkstederne, lærerne eller administrationen. En gang i kvartalet vil punktet "undervisningsmiljøvurdering" være et fast punkt på dagsordenen. Der udfærdiges referat fra samtlige møder. 

Som en del af elevdemokratiet ønsker Nordvestsjællands Produktions-skole, at skolens elever medvirker til en fortsat udvikling af under-visningsmiljøet i et samarbejde med lærere og ledere, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Herudover ønsker skolen at give eleverne en øget bevidsthed på arbejdsmiljø-mæssige faktorer.

Referaterne fra elevrådsmøder bliver gjort tilgængelige på skolens hjemmeside www.nvpro.dk og på skolens opslagstavle ved kantinen. 

Efter hvert elevrådsmøde og møde i sikkerhedsudvalget behandles referaterne på skolens først-kommende personalemøde. Formålet er både information og koordination 

Æstetik.
Ved renoverings- og byggeopgaver på skolen inddrages elevrådet i arbejdet. Projektet belyses, og eleverne har indflydelse på kravene til hverdagsæstetikken, som f. eks. lysforhold, akustik, belysning, farvevalg, ventilation og opholdsfaciliteter.

Ved særlige miljøproblemer kan kompetencepersoner og/eller personer med særlig interesse for projektet indbydes.

Undersøgelse.
Skolen vurderer løbende undervisningsmiljøet og baserer sig på følgende:

1. Referater fra elevrådsmøderne.

2. Eleverne på skolen udfylder en række spørgeskemaer under forløbet. Indholdet af disse spørgeskemaer berører spørgsmål om undervisningsmiljøet.

3. Temadage, diskussion, debat og andre former, der inddrager eleverne i arbejdet.

Vurderingen og information.
Skolens arbejde med og resultatet af undervisningsmiljøvurderingen beskrives i skolens årsberetning, som gøres tilgængelig på skolens hjemmeside. 

Lovgivningen.
"Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø" forpligter alle undervisningsinstitutioner til minimum hvert 3. år at gennemføre en vurdering af elevernes undervisningsmiljø og udarbejde en handleplan, som revideres med faste mellemrum.

Lovteksten er vedlagt som bilag.

Handleplan.

Løbende:
Emnet er formelt punkt på såvel elevrådets møder som på personalemøderne. 

April 2004:
Der gøres status på projektet i forbindelse med udarbejdelse af skolens årsberetning.

2. kvartal 2004:
Resultatet drøftes i bestyrelsen, på personalemødet og i elevrådet. 

Planen for det fremtidige arbejde justeres eventuelt.

1. kvartal 2005:
Status og justering af plan.

marts2004/hb

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø - til toppen

Kapitel 1

Rettigheder og pligter
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.
Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt.
Stk. 3. Eleverne og de studerende m.fl. skal medvirke til og samarbejde med ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø og herunder bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt.
Stk. 4. Undtaget fra loven er undervisning, der udføres som led i uddannelse af forsvarets militære personel i forbindelse med egentlig militærtjeneste, samt undervisning, der foregår om bord på krigsskibe og troppetransportskibe. Undtaget er tillige undervisning inden for søfart og fiskeri bortset fra undervisning i forbindelse med lastning og losning af skibe, værftsarbejde om bord i skibe, og hvad der må sidestilles hermed.

Kapitel 2

Dansk Center for Undervisningsmiljø
§ 2. Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettes som en statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark, herunder til at yde vejledning og rådgivning til elever og studerende samt uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål.
Stk. 2. Centret samler og systematiserer viden om regler og praksis af betydning for undervisningsmiljøet og stiller den indsamlede viden til rådighed for offentligheden.
Stk. 3. Centret er forum for dialog om og udvikling af et godt undervisningsmiljø i Danmark og kan tage initiativer med hensyn til ethvert spørgsmål, som det finder af betydning for undervisningsmiljøet, og udtale sig herom over for den myndighed, hvorunder det overordnede ansvar for spørgsmålet hører. Centret kan beskæftige sig med de tilsvarende spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed for børn i dagtilbud, jf. lov om social service.
Stk. 4. Centret afgiver hvert år en beretning om sit arbejde. Beretningen skal indeholde centrets vurderinger af udviklingen inden for undervisningsmiljøområdet og om de ændringer, som det finder ønskelige. Beretningen sendes til ministrene for de undervisningsområder, der er omfattet af beretningen. Centret offentliggør samtidig beretningen.

§ 3. Dansk Center for Undervisningsmiljø ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand og 14 andre medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde:
1) Fem medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og foreninger, der repræsenterer elever og studerende m.v.
2) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Skole og Samfund
3) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Danske Underviserorganisationers Samråd.
4) Syv medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og foreninger m.v., der repræsenterer ejerne af uddannelsesstederne.
Stk. 3. Bestyrelsen beskikkes for en toårig periode, idet formanden dog beskikkes for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter centrets vedtægt. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af centret og fastlægger centrets virksomhed.
Stk. 6. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets daglige leder efter undervisningsministerens godkendelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og afskedige personalet.


 


Nordvestsjællands Produktionsskole - Hovedgaden 7 - 4520 Svinninge - Tlf. 59216666 - Email: info@nvpro.dk