Medie Salg & Service Krop & Stil Sosu Vandrerhjemmet Køkken Naturskoler Håndværker Pædagog
  

Ture - Norge 2008

 

Tirsdag d. 05/02-2008 skulle vi ned og besøge Trysil videregående skole. Det er en skole som nok ligger tættest på en blanding af teknisk skole og gymnasiet, derfor var det oplagt at vi skulle ind og se hvordan det fungerede. Efter besøget skulle nogle af os ud og køre på hundeslæde, mens andre tog ud og stod på ski igen. Det sjove her var at ”amatørerne” lavede en masse vilde styrt, men så kom vores helt, hvis navn var Kjell Aurmo. Han lærte de uøvede at køre temmelig godt. Selvom han begik den svinestreg at lokke os op på en sort løjpe, var vi alligevel glade for hans instruktioner. Jeg kan for øvrigt lige tilføje at Kjell Aurmo er tidligere verdensmester i styrtløb og slalom. Så blev det onsdag d. 06/02-2008, og dette var sidste chance for at stå på ski og i det hele taget nyde Norges flotte natur og kolde klima. Om aftenen holdt vi en LILLE fest, hvor der b.la. blev uddelt præmier til elever som havde præsteret at imponere lærerne og eleverne på forskellig vis. Torsdag d. 07/02-2008, så kom dagen hvor turen gik hjemad. Vi forlod vores hytter ca. kl 09.30 triste over at 4 dages samvær og oplevelser var forbi. Men så, ca. 12 timer senere, da vi satte fod på dansk jord var det alligevel dejligt at være hjemme igen. Se billeder fra turen her...



Norge 2008

Af Martin Amir Petersen Turen til Norge startede d. 02/02-2008. Vi mødte på skolen ca. kl. 23.00, hvor vi pakkede busserne med vores bagage og de madvarer vi skulle bruge til morgen, middag, og aftensmad. Det var ikke alle der mødte på skolen, Malene (lærer på medielinjen) tog nogle af eleverne med til København og videre derfra med en bus direkte til Norge. For de af os der skulle mødes på skolen, nærmede kl. sig 24.00, og vi var nu klar til en lang køretur op igennem Sverige og Norge. 03/02-2008 nåede alle lærere og elever frem til målet - Trysil (Norge selvfølgelig). Alle var glade for at den lange vej frem nu var et overstået kapitel, nu kunne vi se frem til 4 spændende dage. Om mandagen d. 04/02-2008, stod de fleste nok op med en følelse af at de var i underskud af søvn, men dette blev hurtig glemt, for vi skovlede bare noget morgenmad ned, og efterfølgende skulle ud og stå på ski. For nogle af os var det første gang vi skulle have de lange plastikbrædder (eller er det glasfiber? Hmm? Nå, ligemeget I ved hvad jeg mener!) sat fast på fødderne, men trods vores manglende erfaringer, formåede vi på mirakuløs vis at slippe for hospitalsbesøg (skolens første gang uden skader, SÅDAN!). Vores superprofessionelle instruktør - Kjell Aurmo

 


Nordvestsjællands Produktionsskole - Hovedgaden 7 - 4520 Svinninge - Tlf. 59216666 - Email: info@nvpro.dk